Årsmøde 2020

Referat fra Årsmøde i Nordjyske Vinavlere. Afholdt den 15. februar 2020 på Lundbæk Landbrugsskole.

Der var mødt 26 medlemmer

Ad. 1 – Velkomst.

Formand Ole Anders bød velkommen til mødet.

Ad 2 – Valg af dirigent.

Ole foreslog valg af Hans Jørgen Madsen. Valgt.

Ad. 3 – Arbejdsgruppens beretning fro 2019

Ole Andersen gennemgik årets gang:

Sigrid Gertsen-Schibbye fra Lallemand havde afholdt 2 foredrag om gær m.v. foredragen afholdt på Guldbæk  Vingård. Tak til Lone og Jan for værter for arrangementerne.

Sigrid var ikke nået det hele igennem, så der bliver nok lavet et foredrag mere i 2020.

Vinskuet 2019 havde der været 28 vine til bedømmelse. Ved bedømmelse af Rosevin var der 2 til omsmagning, men også denne gang blev det lige, så man måtter videre i bedømmelse inden man fandt den rette vinder.

3 vinavler fra V. Hornum havde lavet et glimrende arrangement med besøg på vingårdene og efterfølgende frokost og smagsprøver. Formand håbede, at andre ville taget dette initiativ op.

Til slut takke Ole for ”vendelboernes” indsat ved Hjørring dyrskue, hvor de både holdt planter, lavede vin og stod for standen på dyrskuet.

Formandens beretning godkendt.

Ad. 4 – Fremlæggelse af regnskab

Jette Strauss gennemgik regnskabet, der bl.a. viste et overskud på kr. 3610,-.

Hun oplyste at kontingentindbetalingen nu fulgte året, hvilket var en stor lettelse for kassereren.

Regnskabet godkendt.

Ad. 5 – Fastsættelse af kontingent for 2021

Arbejdsgruppen foreslå uændret kontingent på kr. 200,- Vedtaget.

Ad. 6 – Valg til arbejdsgruppen.

Jette Strauss – kasserer- genvalgt for 1 år

Bent Bisgaard – genvalgt for 2 år

Kurt Andersen – Genvalgt for 2 år

Ad. 7 – Indkomne forslag.

Ingen indkomne forslag.

Ad. 8 – Eventuelt

Ole Andersen orienterede om et formandsmøde, der havde været afholdt i regi af FDV.

Der var på mødet blevet forelagt forslag til ny struktur, således at de enkelte lokalgrupper skulle varetage administration af medlemmer i deres område. Det havde ført til en del diskussion, idet Nordjyske vinavlere jo var en erfa gruppe og ikke en lokalgruppe under FDV (selvom vi står opført som sådan på FDV.s. hjemmeside).

Debat om emnet, hvorpå konklusionen blev at vi vedvarende ville være en erfagruppe og ikke tage del i administrationen af alle medlemmer i området.

Poul Tradsborg foreslog oprettelse af en FB gruppe. Vedtaget og Poul sætter i gang.

Ole efterlyste ideer til arrangementer for medlemmerne:


Jan foreslog foredrag med Ole Østergård om sprøjtning og dyrkning af PIWI sorter.

Vindyrkerene fra området omkring Lønstrup vil afholde et vingårdsbesøg. Nærmer kommer.

Sluttelig fik vi foredrag om deltagelse i vinskue og fremstilling af vin på anden presning og hedvin.

Formanden takke for godt møde, hvorpå der var en god frokost.

Referent

Poul Tradsborg